|
Jeg vil gerne skrive nogle indtryk fra min 1. svedehytte ceremoni - der
også mærkedes i tiden efter.
Det virkede rigtig godt for mig, at vi kunne rette energien mod noget, der
var vigtigt vhj bla. bøn. Lige fra da jeg skulle velsigne en sten, der
skulle med i svedehytten, i de 4 verdenshjørner, kunne jeg mærke, der
skete noget for mig.
Selve det i svedehytten synes jeg, man selv skal opleve: for mig var der
flere ting, der kom som en overraskelse og det var for mig en stor del af
oplevelsen. Det at være i svedehytten gjorde stort indtryk, som en let
gysen og rislen ned af rygsøjlen, fordi det var meget smukt. Der er
meget symbolik i det, vi gjorde, det gjorde det også smukt. Og det at
virkningen var så stor især i tiden efter, kan jeg stadig undre mig
over.
Jeg følte det mest fysisk, min krop slap en masse spændinger, og mine
muskler blev mere bløde og spændstige, og jeg fik en helt anden
holdning, når jeg gik. Mit udsyn var blevet anderledes. Og det fik
indvirkning på min psyke.
Der må have været meget hjælp til det, der skete, for hvis jeg skulle
have gjort det, der skete for mig, alene, ville det have taget meget lang
tid, og her skete det i løbet af en ceremoni.
Jeg er meget taknemmelig for at have opdaget denne måde at arbejde med
mig selv på, og jeg vil gerne prøve igen.
Mange sommerhilsner fra Karen Marie
|
Min oplevelse ved at deltage i svedhytte!
Jeg vil bare sige, at efter svedhytten føler jeg mig som født på ny,
og meget mere levende , tilstede og nærværende.
Alle mine spekulationer, bekymringer og tanker der kører i ring,
forsvinder.
Jeg bliver graunded, livet opleves enkelt, jeg føler mig glad og der er
total ro i mit indre.
Jeg oplever at jeg kommer tæt på mig selv, og denne intime oplevelse
under ceremonien gør mig åben for, at jeg værdsætter andre
mennesker med mit hjerte.
Jeg oplevede under sidste ceremoni du holdt, at det tydeligt var muligt
at slippe gamle ubrugbare mønstre.
Efterfølgende oplevede jeg, at jeg går og synger de indianske sange,
trækker vejret, får overskud og handler.
I det hele taget er hele ceremonien så smuk og livsbekræftigende, og
som jeg oplever med respekt og nærhed.
Det at føle mig ydmyg overfor himlen og jorden, respektere verdenshjørnerne
og alligevel føle mig værdifuld på linie med alt levende, skaber
for mig større intensitet, tilstedeværelse. TAK.
Kærlig hilsen Lilian
|
|
Du ville gerne have noget feedback, som du evt. kunne publicere:
ved du
hvad
- dét er bare for svært. Der er ingen ord, der dækker over de
følelsesmæssige dybder og processer, der er forbundet med de spirituelle
rejser under visionquest og i svedhytten.
Men jeg har da lyst til at
udtrykke, at jeg føler mig meget tryg undervejs, og at det har noget at gøre
med den klarhed, som præger din og Andrés ledelse af det, som foregår
samt
Pers varme tilstedeværelse. Tusinde tak!
Randi
|
|
For mig er Moder Jords have et åndehul midt
i dagligdagens stress og jag. Her kan jeg slappe af og finde
inspiration i et glædesfyldt samvær med kreative spændende mennesker.
Kærlig hilsen
Lisbeth
|
|
- altid en dejlig og hjertelig atmosfære ved workshops og vision
quest, hvor
man føler sig hjemme."
"- jeg føler der bliver taget hånd om én og det man nu end har på
hjertet."
Lisa |
|
|
|
Kære skønne Erena.
1000 TAK for en ubeskrivelig smuk vandshamanworkshop sammen med dig og
alle de andre dejlige mennesker.
Jeg har fået fornyet min kræfter og livsglæden har fået en tand
opad, i mit møde med dig og din kosmiske kunnen.
Vi har danset, sunget, leet, spist og svedt m. m....takket og
bedt.....og din guddommelige livsglæde er så smittende ...at vi alle
måtte overgive os til nuet og kærligheden sammen med dig og de 7
universer.
Der var meget nyt at høre og
lære... og ikke alt blev opfattet af mig....men min interessen for
shamanisme er vokset... takket være din fantastiske forståelse af
mennesket, mennesket, mennesket.....og den kærlige formidling af
dine budskaber.
Jeg er et rimeligt kritisk menneske
af natur... søger den ægte, dugfriske væren her og nu... som gruppe
fandt vi den sammen med dig, - fordi det er sådan du er... ægte,
dugfrisk og uskyldsren i al din viden.
TAK søde Erena... fordi du gav af alt
det du er....og fordi det blev lettere at modtage i dit nærvær.....tak
for latteren, friheden og kærligheden du rakte os.
Jeg glæder mig meget til at møde dig
og Jane i Moder jords have ...når du forhåbentlig komme igen...
Varmt knus og kærlige tanker til dig
og Bo fra Elisabeth
|
|
Hej Jane hvis du synes det
er for højtravende, må du sige til, men det er i hvert fald nogen af
de ting jeg har tænkt på. Det kan næsten ikke siges stærkt nok, hvad
Erena har givet os.
Det har været en stor
oplevelse at være i en gruppe under Erenas altomfavnende kærlighed,
der gavmildt er blevet øset ud over os. Livsbekræftelse og latter har
gennemstrømmet denne workshop og smittet os, så dagligdagens
bekymringer for en tid er sat ud af kraft og sat i perspektiv af det
fantastiske i at være en del af skabelsen og samhørigheden med
universet. Livsbekræftelsen var til stede i ritualerne i et nærvær og
kommunikation med vand, jord, vind, sten og hinanden og i de praktiske
gøremål.
Jeg undrer mig stadig over, hvordan Erena kunne skabe en så flydende
og motiveret, kærlig omgang i en gruppe, hvor ingen blev glemt og hvor
hver ydede sit bedste. Tak til alle for en betydningsfuld oplevelse.
Knus Birgit |
|
At være i
Moder Jords Have var en stor oplevelse i sig selv. Det er et helt
lille paradis! Dejligt fri for trafikstøj og naboer.
Vandshamanen
Erena gjorde stort indtryk på mig. Mest pga. den store respekt for og
forbundenhed med naturen hun har.
Da jeg kom hjem fik jeg lov at røre ved
svanernes unger her. Skønt jeg har kendt dem hele mit liv, er det
aldrig sket før. Jeg tror, det har med den energi, der fulgte med
Erena, at gøre. Å-udløbet tæt herved er også kommet ind i min
bevidsthed på en ny måde. Jeg er blevet mere bevidst om vandets
rensende og healende kraft.
Kærlig hilsen
Irene |
|
|
Jeg
oplevede en weekend sammen med nogle spændende og forskelligartede
mennesker. Det var uhøjtideligt og afslappet samvær, men spændende og
anderledes. En udfordring for mig i nogle smukke omgivelser med dejlig usædvanlig
og sund mad. Fagligt blev der serveret erfaringer og ideer på et niveau
hvor alle kunne være med. Der var rummelighed overfor hvad den enkelte
bragte med af menneskelige erfaringer og natursyn - og gladelig delte med
os andre. Desuden var der en optimal blanding af fortællinger, øvelser
og oplevelser sammen, hvor alle fik tilbud og mulighed for at dreje
indholdet til noget vedkommende, men ingen følte sig presset ud over
nogen kant.
Prøv
en eksistentiel udfordring der samtidig er afstressende og nærmest
romantisk.
Jørgen
|
|
Kalender
Moder
Jords Have
v/ Jane Folsted Tryvej 175, 9750 Østervrå Tlf.: 3042 5754
Mail:
jf.moderjordshave@gmail.com web:
www.moderjordshave.dk
|